Principper og strategier

Her finder du Brøndby Strand Skoles politikker og strategier, herunder vores antimobbestrategi.

Principper og strategier

Princip for elevernes udvikling i faglige og sociale fællesskaber

Princip for elevernes udvikling i faglige og sociale fællesskaber

Skolens værdigrundlag danner bagtæppe for alle indsatser og handlemåder i og udenfor undervisningen.

Vi sætter faglighed højt, hvilket indebærer at børn bliver mødt af uddannede, kompetente og engagerede voksne.

På skolen arbejdes der med både faglige og sociale fællesskaber ud fra anerkendelsen af, at der findes mange forskellige fællesskaber og fællesskabende aktiviteter.

I skolens hverdag og ved fejringer opbygges mange aktiviteter, der alle understøtter elevernes læring og tanken om, at alle skal blive så dygtige, både fagligt og socialt, som de kan.

På Brøndby Strand Skole skal der være plads til alle og ingen skal være valgt ude!

April 2017

Brøndby Strand Skoles antimobbestrategi - mod mobning for trivsel

Brøndby Strand Skoles antimobbestrategi - mod mobning for trivsel

Brøndby Strand Skole skal være et godt værested for børn, unge og voksne med trivsel og tryghed for alle.

Forudsætningen for bekæmpelse af mobning er, et godt psykisk arbejdsmiljø. De voksne skaber et skolemiljø, der på den ene side kendetegnes af de voksnes varme positive interesse og engagement over for alle børn, og på den anden side viser, at de voksne markerer faste grænser og helt klart tager afstand fra uacceptabel adfærd som mobning.

Skolens budskab til eleverne er helt klart og enkelt. Vi accepterer ikke mobning i vores klasser og på vores skole, og opdager vi alligevel mobning stopper vi den. Det er skolens opgave, at være opmærksom på om elever mistrives på grund af mobning og gribe ind ved at forebygge, standse og bearbejde mobning.

Hvad er mobning:

For at skelne mobning fra mere uskyldige former for drilleri og konflikter bruges flg. definitioner:

Drilleri, Konflikt og Mobning

Drilleri

Drilleri kan kendetegnes ved at personer bevidst laver sjov med eller generer nogen. Det er ikke sikkert, at den drilleriet går ud over, synes det er sjovt. For nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre bliver kede af det. Drillerier kan godt være hårde, men funktionen er ikke udelukkelse fra fællesskabet.

Konflikt

Konflikter opstår når personer eller grupper er uenige, og blandt børn udvikler konflikter sig tit fra verbale til korporlige handlinger. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om mobning, når to fysisk eller psykisk lige stærke personer er involveret i en konflikt eller er oppe at slås. Mobning derimod er et overgreb, hvor der er tale om en stærk og en svag part, og hvor overgrebet bliver over længere tid. Mobning er en markering af, at gruppen ikke har noget til fælles med den mobbede, hvorimod der i konflikter netop er uoverensstemmelser om et fælles anliggende.

Mobning

Et barn bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer.Det kan være:

  • Fysisk vold, skub, slag og spark mv.

  • Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån samt det at sige ubehagelige og ydmygende

    bemærkninger.

  • Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen

    eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre.

  • Sms med ubehagelige og nedsættende oplysninger eller billeder.

  • Social udelukkelse fra gruppen/klassefællesskabet, som medfører personlig isolering.

Mål med handlingsplanen:

  • At gøre det klart, at vi på Brøndby Strand Skole ikke accepterer mobning.

  • At gøre det klart, at trivsel og gode samværsformer er en forudsætning for den faglige udvikling.

  • At fastslå, at både lærere, pædagoger og elever i samarbejde med forældrene har ansvar for og del i indsatsen for trivsel og mod mobning.

  • At udstikke rammerne for vores indsats mod mobning på Brøndby Strand Skole.

    Forebyggende tiltag på skoleniveau:
  • Ved at fremme en skolekultur, der bygger på demokrati, åbenhed, tolerance og respekt for hinandens forskelligheder.

  • Ved at forældre og lærere føler sig ansvarlige for omgangsform og -tone på skolen og støtter eleverne i at udvikle den samme ansvarlighed.

  • Ved at forældre og lærere/pædagoger er bevidste om, at de er rollemodeller for eleverne og optræder som autoriteter med ansvar for såvel elevernes sociale trivsel som deres faglige indlæring.

  • Ved at samarbejde på tværs af klasserne. Her tænkes både på fælles aktiviteter for et klassetrin, afdelingsvis og på hele skolen.

  • Ved at inddrage elevrådet aktivt i bekæmpelse af mobning og engagere det i at fremme elevernes trivsel og mulighed for at udvikle sociale kompetence.

  • Ved at have synlige og nærværende gårdvagter i frikvartererne.

  • Ved at gårdvagtsopgaven diskuteres og beskrives.

    Forebyggende tiltag på klasseniveau:
  • Klasseteamet er ansvarligt for, at eleverne i klassen udvikler almene kompetencer, der gør dem egnede til at deltage i og udvikle det sociale liv.

  • Allerede i indskolingen skal der iværksættes aktiviteter, der fremmer det sociale liv i klassen og understøtter børnenes lyst og evne til at passe på hinanden. Aktiviteterne skal fortsættes gennem resten af skoleforløbet.

  • Klasseteamet danner sig et overblik over, om eleverne trives i klassen og/eller om enkelte elever går rundt med særlige problemer. Der sørges for en ”trivsels-samtale” med det enkelte barn.

  • Klassen afholder klassemøder med jævne mellemrum, hvor mobning drøftes.

  • Klassen udarbejder klasseregler for trivsel og mod mobning og klassen aftaler, hvad man gør, hvis reglerne ikke overholdes.

  • Læring gennem samarbejde. Gruppe- og projektarbejder kan gennem lærerens indflydelse træne eleverne i at være positive, accepterende, hjælpsomme og støttende overfor hinanden.

  • Støtte til positive fællesaktiviteter i skolesammenhæng, danne venskabsklasser, optræde for andre på skolen, bage kage, boller eller lave mad til hinanden eller til andre klasser, udflugter, arrangementer på tværs af alder og trin.

  • Klasseforældremøder, hvor forældrene gøres opmærksom på / drøfter deres medansvar for, at mobning ikke må finde sted og at vi arbejder for god trivsel i alle samværsforhold.

  • Støtte positive fællesoplevelser i fritidssammenhæng

  • Lade eleverne møde hinanden og sørge for en afklaring af problematikken inden situationen udvikler sig og bliver til mobning. Her tænkes på at læreren måske fornemmer, at noget er ved at udvikle sig i en uheldig retning og derfor mødes med de involverede parter for at få afklaret problematikken.

    Tiltag hvis en elev mobbes:

    I en situation, hvor man er sikker på, at der er tale om mobning og/eller et akut overgreb.

  • Klasseteamet er ansvarlig for, at mobningsofferet får en effektiv beskyttelse mod yderligere chikane og i den akutte situation ikke udsættes for yderligere overgreb.

  • Ledelsen samt klassens øvrige lærere orienteres af klasseteamet, hvorefter de sammen klarlægger forløbet.

  • Ledelsen stiller sig til rådighed for det videre forløb.

  • Elevens forældre orienteres.

  • Skolens SSP-lærere, AKT-lærere eller en af skolens mæglere kan inddrages.

  • Klasseteamet laver en plan for, hvordan mobningsofret kan støttes i situationen og den kommende tid.

  • Klasseteamet evaluerer løbende sagens udvikling og informerer forældrene.

  • Sagen er ikke afsluttet, før mobningen er ophørt og den pågældende elev er tryg og velintegreret i klassens fællesskab.

    Tiltag hvis et barn mobber:

    I en situation, hvor man er sikker på, at der er tale om mobning og/eller et akut overgreb:

  • Ledelsen underrettes. Klasselærer/ -team el. ledelse tager straks en samtale med den pågældende elev

  • Klasselærer/ - team el. ledelsen kontakter forældrene.

  • Ledelsen kan bortvise den pågældende elev samme dag og evt. følgende skoledag/e.

    Bortvisning foranstaltes kun efter orientering af forældrene.

  • Klasseteamet udarbejder plan for, hvordan man vil gribe ind overfor den, der mobber, herunder forsøger at afdække årsagen til elevens opførsel.

  • Elevens forældre inddrages i dette forløb.

  • Desuden kan man efter behov inddrage skolens SSP-lærere, AKT-lærere eller en af skolens mæglere.

  • Klasseteamet evaluerer løbende sagens udvikling.

  • Sagen er ikke afsluttet, før den pågældende elev har udviklet en acceptabel adfærd.

Hvis problemet varer ved, kan et skoleskift blive aktuelt i samråd med forældrene.

Mægling:
  • Når mobberen igen kommer i skole efter bortvisning, afholdes møde mellem parterne, læreren og evt. ledelsen eller en af skolens mæglere.

  • Der udarbejdes aftale, som kan underskrives af alle parter.

  • Forældrene til begge eleverne orienteres af klasseteamet om mødets forløb.

  • Der laves opfølgning i klassen.

  • Der sikres opfølgningsmøde mellem parterne.

    Revideret maj 2016

Princip for forældresamarbejde

Princip for forældresamarbejde

Brøndby Strand Skole lægger vægt på, at skole-hjem-samarbejdet foregår i gensidig respekt og
tillid, og at der er et tillidsfuldt og positivt samarbejde med hjemmene om elevens faglige, sociale
og personlige udvikling.
Skole-hjem-samarbejdet består grundlæggende af forældremøder, aftalte samtaler mellem skole
og hjem, sociale arrangementer samt den løbende mundtlige og skriftlige kontakt. Kontakten
foregår her primært via Aula, gennem telefon samt ved personlige samtaler.


Skole:


Forældremøder


Der afholdes hvert skoleår mindst ét forældremøde. På et skoleårs første forældremøde vælges
kontaktforældre, og nedenstående punkter kan drøftes:

  • Valg af kontaktforældre (min. 2 personer)
  • Aktiviteter kommende år
  • Trivsel
  • Faglighed
  • Medborgerskab
  • Nævn kontaktforældrenes kontaktperson i skolebestyrelsen
  • Andet


Kontaktforældre


På Brøndby Strand Skole lægger vi vægt på et godt samarbejde mellem forældre og skole. Vi ved,
at et godt socialt miljø blandt børnene har stor positiv effekt på undervisningen og dermed det
faglige niveau.
I hver klasse vælges der min. to kontaktforældre på første forældremøde i et skoleår.


Skole-hjem-samtaler


Der afholdes mindst én skole-hjem-samtale i løbet af skoleåret
Samtalernes struktur skal være kendt forud for samtalen, så alle parter har samme muligheder for
at forberede sig. Eleverne deltager i skole-hjem-samtalerne med mindre andet er aftalt mellem
skole og hjem. Ved samtalerne drøftes både elevens faglige og sociale udvikling samt trivsel.
Lærer-elev-samtaler kan være udgangspunkt for skole-hjem-samtalerne


SFO/Klub


Tabulex


Ud over at alle pædagoger bruger Intra og herunder forældreintra, så er kontakten til SFO/Klub
primært via Tabulex – elektronisk ind-/ud checking samt meddelelser mellem hjem og
SFO/Klub. Her meldes evt. fravær(ferie og sygdom), ligesom stamkort med telefonnumre og
øvrige oplysninger holdes vedlige. Adgang til Tabulex kan både fås via pc/tablet og via APP til
telefonen, oplysninger om dette i afdelingen eller på skolens kontor(indskolingen).


Forældremøder


Vi afholder forældremøder i alle SFO afdelinger i maj/juni for nye børn. Her er der mulighed for at
stille spørgsmål, både i forhold til SFO og 0. klasse, herunder klassedannelser.
Vi afholder løbende sociale arrangementer i alle afdelinger, hvor der kan være fællesinformationer
og evt. tema/emne til debat. Det er den enkelte afdeling sammen med ledelsen der vurderer,
hvilket indhold der skal være på møder og i arrangementer, evt. forældrehenvendelser med forslag
vil veje tungt.
Klubben holder møder/arrangementer for 3.kl. forældre i december og april – her vil kommende
overgang til Klub 1. maj blive forberedt.
SFO er et fast punkt på dagsordenen på skolebestyrelsesmøder, ligesom SFO leder og 1
pædagog er faste deltagere. På de månedlige skolebestyrelsesmøder vil det være muligt at
komme med forslag til evt. emner/temaer – bl.a. på baggrund af evt. forældrehenvendelser eller
offentlige diskurser.


Skole-hjem-samtaler


Det er prioriteret højt, at pædagogerne kan deltage i skole-hjem-samtaler i klasserne. Hvis
forældre, pædagog/lærer eller ledelse vurderer/ønsker at pædagogen skal deltage, vil dette altid
ske.
I SFO/Klub er det til enhver tid muligt at få en trivselssamtale angående ens barn – dette kan
ønskes af både forældre og pædagoger.

Bålhytten på Indskolingen
Sidst opdateret den 05. maj 2022