Vores principper og strategier

Princip for elevernes udvikling i faglige og sociale fællesskaber

Skolens værdigrundlag danner bagtæppe for alle indsatser og handlemåder i og udenfor undervisningen.

Vi sætter faglighed højt, hvilket indebærer at børn bliver mødt af uddannede, kompetente og engagerede voksne.

På skolen arbejdes der med både faglige og sociale fællesskaber ud fra anerkendelsen af, at der findes mange forskellige fællesskaber og fællesskabende aktiviteter.

I skolens hverdag og ved fejringer opbygges mange aktiviteter, der alle understøtter elevernes læring og tanken om, at alle skal blive så dygtige, både fagligt og socialt, som de kan.

På Brøndby Strand Skole skal der være plads til alle og ingen skal være valgt ude!

April 2017

Brøndby Strand Skoles antimobbestrategi - mod mobning for trivsel

Brøndby Strand Skole skal være et godt værested for børn, unge og voksne med trivsel og tryghed for alle.

Forudsætningen for bekæmpelse af mobning er, et godt psykisk arbejdsmiljø. De voksne skaber et skolemiljø, der på den ene side kendetegnes af de voksnes varme positive interesse og engagement over for alle børn, og på den anden side viser, at de voksne markerer faste grænser og helt klart tager afstand fra uacceptabel adfærd som mobning.

Skolens budskab til eleverne er helt klart og enkelt. Vi accepterer ikke mobning i vores klasser og på vores skole, og opdager vi alligevel mobning stopper vi den. Det er skolens opgave, at være opmærksom på om elever mistrives på grund af mobning og gribe ind ved at forebygge, standse og bearbejde mobning.

Hvad er mobning:

For at skelne mobning fra mere uskyldige former for drilleri og konflikter bruges flg. definitioner:

Drilleri, Konflikt og Mobning

Drilleri

Drilleri kan kendetegnes ved at personer bevidst laver sjov med eller generer nogen. Det er ikke sikkert, at den drilleriet går ud over, synes det er sjovt. For nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre bliver kede af det. Drillerier kan godt være hårde, men funktionen er ikke udelukkelse fra fællesskabet.

Konflikt

Konflikter opstår når personer eller grupper er uenige, og blandt børn udvikler konflikter sig tit fra verbale til korporlige handlinger. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om mobning, når to fysisk eller psykisk lige stærke personer er involveret i en konflikt eller er oppe at slås. Mobning derimod er et overgreb, hvor der er tale om en stærk og en svag part, og hvor overgrebet bliver over længere tid. Mobning er en markering af, at gruppen ikke har noget til fælles med den mobbede, hvorimod der i konflikter netop er uoverensstemmelser om et fælles anliggende.

Mobning

Et barn bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer.Det kan være:

• Fysisk vold, skub, slag og spark mv.
• Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån samt det at sige ubehagelige og ydmygende
• bemærkninger.
• Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen
• eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre.
• Sms med ubehagelige og nedsættende oplysninger eller billeder.
• Social udelukkelse fra gruppen/klassefællesskabet, som medfører personlig isolering.

Mål med handlingsplanen:

• At gøre det klart, at vi på Brøndby Strand Skole ikke accepterer mobning.
• At gøre det klart, at trivsel og gode samværsformer er en forudsætning for den faglige udvikling.
• At fastslå, at både lærere, pædagoger og elever i samarbejde med forældrene har ansvar for og del i indsatsen for trivsel og mod mobning.
• At udstikke rammerne for vores indsats mod mobning på Brøndby Strand Skole.

Forebyggende tiltag på skoleniveau:

• Ved at fremme en skolekultur, der bygger på demokrati, åbenhed, tolerance og respekt for hinandens forskelligheder.
• Ved at forældre og lærere føler sig ansvarlige for omgangsform og -tone på skolen og støtter eleverne i at udvikle den samme ansvarlighed.
• Ved at forældre og lærere/pædagoger er bevidste om, at de er rollemodeller for eleverne og optræder som autoriteter med ansvar for såvel elevernes sociale trivsel som deres faglige indlæring.
• Ved at samarbejde på tværs af klasserne. Her tænkes både på fælles aktiviteter for et klassetrin, afdelingsvis og på hele skolen.
• Ved at inddrage elevrådet aktivt i bekæmpelse af mobning og engagere det i at fremme elevernes trivsel og mulighed for at udvikle sociale kompetence.
• Ved at have synlige og nærværende gårdvagter i frikvartererne.
• Ved at gårdvagtsopgaven diskuteres og beskrives.

Forebyggende tiltag på klasseniveau:

• Klasseteamet er ansvarligt for, at eleverne i klassen udvikler almene kompetencer, der gør dem egnede til at deltage i og udvikle det sociale liv.
• Allerede i indskolingen skal der iværksættes aktiviteter, der fremmer det sociale liv i klassen og understøtter børnenes lyst og evne til at passe på hinanden. Aktiviteterne skal fortsættes gennem resten af skoleforløbet.
• Klasseteamet danner sig et overblik over, om eleverne trives i klassen og/eller om enkelte elever går rundt med særlige problemer. Der sørges for en ”trivsels-samtale” med det enkelte barn.
• Klassen afholder klassemøder med jævne mellemrum, hvor mobning drøftes.
• Klassen udarbejder klasseregler for trivsel og mod mobning og klassen aftaler, hvad man gør, hvis reglerne ikke overholdes.
• Læring gennem samarbejde. Gruppe- og projektarbejder kan gennem lærerens indflydelse træne eleverne i at være positive, accepterende, hjælpsomme og støttende overfor hinanden.
• Støtte til positive fællesaktiviteter i skolesammenhæng, danne venskabsklasser, optræde for andre på skolen, bage kage, boller eller lave mad til hinanden eller til andre klasser, udflugter, arrangementer på tværs af alder og trin.
• Klasseforældremøder, hvor forældrene gøres opmærksom på / drøfter deres medansvar for, at mobning ikke må finde sted og at vi arbejder for god trivsel i alle samværsforhold.
• Støtte positive fællesoplevelser i fritidssammenhæng
• Lade eleverne møde hinanden og sørge for en afklaring af problematikken inden situationen udvikler sig og bliver til mobning. Her tænkes på at læreren måske fornemmer, at noget er ved at udvikle sig i en uheldig retning og derfor mødes med de involverede parter for at få afklaret problematikken.

Tiltag hvis en elev mobbes:

I en situation, hvor man er sikker på, at der er tale om mobning og/eller et akut overgreb.

• Klasseteamet er ansvarlig for, at mobningsofferet får en effektiv beskyttelse mod yderligere chikane og i den akutte situation ikke udsættes for yderligere overgreb.
• Ledelsen samt klassens øvrige lærere orienteres af klasseteamet, hvorefter de sammen klarlægger forløbet.
• Ledelsen stiller sig til rådighed for det videre forløb.
• Elevens forældre orienteres.
• Skolens SSP-lærere, AKT-lærere eller en af skolens mæglere kan inddrages.
• Klasseteamet laver en plan for, hvordan mobningsofret kan støttes i situationen og den kommende tid.
• Klasseteamet evaluerer løbende sagens udvikling og informerer forældrene.
• Sagen er ikke afsluttet, før mobningen er ophørt og den pågældende elev er tryg og velintegreret i klassens fællesskab.

Tiltag hvis et barn mobber:

I en situation, hvor man er sikker på, at der er tale om mobning og/eller et akut overgreb:

• Ledelsen underrettes. Klasselærer/ -team el. ledelse tager straks en samtale med den pågældende elev
• Klasselærer/ - team el. ledelsen kontakter forældrene.
• Ledelsen kan bortvise den pågældende elev samme dag og evt. følgende skoledag/e.
• Bortvisning foranstaltes kun efter orientering af forældrene.
• Klasseteamet udarbejder plan for, hvordan man vil gribe ind overfor den, der mobber, herunder forsøger at afdække årsagen til elevens opførsel.
• Elevens forældre inddrages i dette forløb.
• Desuden kan man efter behov inddrage skolens SSP-lærere, AKT-lærere eller en af skolens mæglere.
• Klasseteamet evaluerer løbende sagens udvikling.
• Sagen er ikke afsluttet, før den pågældende elev har udviklet en acceptabel adfærd.
• Hvis problemet varer ved, kan et skoleskift blive aktuelt i samråd med forældrene.

Mægling:

• Når mobberen igen kommer i skole efter bortvisning, afholdes møde mellem parterne, læreren og evt. ledelsen eller en af skolens mæglere.
• Der udarbejdes aftale, som kan underskrives af alle parter.
• Forældrene til begge eleverne orienteres af klasseteamet om mødets forløb.
• Der laves opfølgning i klassen.
• Der sikres opfølgningsmøde mellem parterne.

Revideret maj 2016

Princip for forældresamarbejde

Brøndby Strand Skole lægger vægt på, at skole-hjem-samarbejdet foregår i gensidig respekt og
tillid, og at der er et tillidsfuldt og positivt samarbejde med hjemmene om elevens faglige, sociale
og personlige udvikling.
Skole-hjem-samarbejdet består grundlæggende af forældremøder, aftalte samtaler mellem skole
og hjem, sociale arrangementer samt den løbende mundtlige og skriftlige kontakt. Kontakten
foregår her primært via Aula, gennem telefon samt ved personlige samtaler.

Skole:

Forældremøder

Der afholdes hvert skoleår mindst ét forældremøde. På et skoleårs første forældremøde vælges
kontaktforældre, og nedenstående punkter kan drøftes:

• Valg af kontaktforældre (min. 2 personer)
• Aktiviteter kommende år
• Trivsel
• Faglighed
• Medborgerskab
• Nævn kontaktforældrenes kontaktperson i skolebestyrelsen
• Andet

Kontaktforældre

På Brøndby Strand Skole lægger vi vægt på et godt samarbejde mellem forældre og skole. Vi ved,
at et godt socialt miljø blandt børnene har stor positiv effekt på undervisningen og dermed det
faglige niveau.
I hver klasse vælges der min. to kontaktforældre på første forældremøde i et skoleår.

Skole-hjem-samtaler

Der afholdes mindst én skole-hjem-samtale i løbet af skoleåret
Samtalernes struktur skal være kendt forud for samtalen, så alle parter har samme muligheder for
at forberede sig. Eleverne deltager i skole-hjem-samtalerne med mindre andet er aftalt mellem
skole og hjem. Ved samtalerne drøftes både elevens faglige og sociale udvikling samt trivsel.
Lærer-elev-samtaler kan være udgangspunkt for skole-hjem-samtalerne

SFO/Klub:

Tabulex

Ud over at alle pædagoger bruger Intra og herunder forældreintra, så er kontakten til SFO/Klub
primært via Tabulex – elektronisk ind-/ud checking samt meddelelser mellem hjem og
SFO/Klub. Her meldes evt. fravær(ferie og sygdom), ligesom stamkort med telefonnumre og
øvrige oplysninger holdes vedlige. Adgang til Tabulex kan både fås via pc/tablet og via APP til
telefonen, oplysninger om dette i afdelingen eller på skolens kontor(indskolingen).

Forældremøder

Vi afholder forældremøder i alle SFO afdelinger i maj/juni for nye børn. Her er der mulighed for at
stille spørgsmål, både i forhold til SFO og 0. klasse, herunder klassedannelser.
Vi afholder løbende sociale arrangementer i alle afdelinger, hvor der kan være fællesinformationer
og evt. tema/emne til debat. Det er den enkelte afdeling sammen med ledelsen der vurderer,
hvilket indhold der skal være på møder og i arrangementer, evt. forældrehenvendelser med forslag
vil veje tungt.
Klubben holder møder/arrangementer for 3.kl. forældre i december og april – her vil kommende
overgang til Klub 1. maj blive forberedt.
SFO er et fast punkt på dagsordenen på skolebestyrelsesmøder, ligesom SFO leder og 1
pædagog er faste deltagere. På de månedlige skolebestyrelsesmøder vil det være muligt at
komme med forslag til evt. emner/temaer – bl.a. på baggrund af evt. forældrehenvendelser eller
offentlige diskurser.

Skole-hjem-samtaler

Det er prioriteret højt, at pædagogerne kan deltage i skole-hjem-samtaler i klasserne. Hvis
forældre, pædagog/lærer eller ledelse vurderer/ønsker at pædagogen skal deltage, vil dette altid
ske.
I SFO/Klub er det til enhver tid muligt at få en trivselssamtale angående ens barn – dette kan
ønskes af både forældre og pædagoger.

På Børne- Skoleudvalgets møde den 24. maj 2023 blev nedenstående overordnede princip besluttet for anvendelse af digitale enheder i Brøndbys skoler.

Dette skal ses i sammenhæng med den overordnede handleplan for kvalitetsudvikling i skolerne samt en ambition om, at børn og unge oplever, at være en del af aktive fællesskaber.

"For at styrke nærvær og aktive fællesskaber for børn og unge i Brøndby Kommunes folkeskoler kan digitale enheder kun anvendes, hvor formålet er en del af læringen og andre faglige aktiviteter. Princippet gælder både i skolen og SFO. For at sikre, at intentionen i princippet efterleves, skal digitale enheder således kun være umiddelbart tilgængelige for eleverne i undervisningssituationen, hvor den digitale enhed skal anvendes."

På Brøndby Strand Skole ønsker vi at fremme den pædagogiske tilgang til digitale enheder, som ruster vores elever til aktiv deltagelse i livet, lokalt og globalt, med og uden digitale enheder.

Vi ønsker via Det sociale pensum og AKT-årshjulet at danne vores elever til at kunne navigere i en digital verden, og ligeledes mestre den analoge verden uden at de to bliver hinandens modpoler.

Udmøntningen af ovenstående er følgende:

• For 0. – 9. klasse gælder: Ved undervisningens begyndelse sørger klassens lærer eller pædagog, for at elevernes mobiltelefoner/smartwatch, på fly-mode/slukket, er afleveret i mobilkassen. Kassen låses herefter inde i et skab i lokalet og udleveres efter endt skoledag.
• For 7. – 9. klasse gælder: At mobiltelefonen kan udleveres til spisefrikvarteret, og indsamles igen ved 5. lektions start.
• Det er lærerens eller pædagogens afgørelse om mobiltelefoner/andre digitale enheder må benyttes i en given undervisnings- og fritids-situation. Det er et krav at spor/afdelinger aftaler en fælles tilgang til hvornår det kan give mening at bringe de digitale enheder i spil.
• I specialklasser kan der dispenseres fra retningslinjerne.
• Overholdes ovenstående ikke, inddrages mobiltelefon/andre digitale enheder og opbevares på skolens kontor til efter endt skoledag.
• Alle får undervisning i ”Du må ikke tage fotos eller videoklip af andre” – uden samtykke. Vores elever lærer ydermere at de ting, der sker i skolen, umiddelbart skal håndteres i skolen. Skolen tager kontakt til forældrene.

Som med al anden praksis i vores skole skal ovenstående foregå i tæt dialog med forældre, elever og medarbejder således at vi i fællesskab kan skabe de bedste forudsætninger for at lære.

Juni 2023

Skolebestyrelsen på

Brøndby Strand Skole.

Nikotinfri skole 

Vi ønsker at fremme en kultur på vores skole der er præget af sunde fællesskaber, og i skolen har vi  mulighed for at lære vores elever om de valg der kan være med til at man kan forblive sund på langt sigt, og  dermed få det bedste ungdomsliv og efterfølgende voksenliv. 

Princippet skal være med til at forebygge brug af nikotin. 

Vores skole er nikotinfri, det vil sige at alle former brug af nikotin er forbudt. Dette gælder også for el cigaretter, snus, vandpibe, puff og alle andre forme for nikotinholdige produkter. 

Skolens elever må ikke ryge, anvende snus, eller andre nikotinholdige produkter i skoletiden og SFO/Klub tiden, hverken på matriklerne eller uden for matriklerne. Hvis en lærer/pædagog/ansat ser en elev anvende  snus, ryge eller lignende skal han/hun gøre opmærksom på, at han/hun ikke må ryge/anvende snus og  lignende i skoletiden. Forældre kontaktes af klasselæreren med henblik på at informere og have dialog om  mulige tiltag. 

Hvis overtrædelse af forbuddet gentages flere gange (mere end 3 gange) håndteres det ved at  ledelsen/lærerne inviterer forældre og pågældende elev til en samtale. 

Voksne på vores skole er i lighed med eleverne underlagt samme regelsæt i forhold til at  rygning/anvendelse af snus er forbudt. 

Ydermere er de voksne rollemodeller for eleverne på skolen. 

Skolen sørger løbende for at undervise i viden om rygning og anvendelse af nikotinholdige produkter,  særligt med henblik på hvor skadeligt det er for sundheden. Ligeledes undervises via det sociale pensum og  AKT-årshjulet i det at kunne sige fra. 

Skolen har samarbejde med forvaltningens rygestop konsulent, hvilket betyder, at der kan etableres  individuelle og gruppeforløb i forhold til at stoppe med forbruget af nikotin. 

August 2023 

Skolebestyrelsen 

Brøndby Strand Skole.

På Brøndby Strand Skole lægger vi vægt på et godt samarbejde mellem forældre og skole. Vi
ved, at et godt socialt miljø blandt børnene har stor positiv effekt på undervisningen og
dermed det faglige niveau.

Det forventes, at forældrene deltager aktivt i samarbejdet omkring den enkelte elev, den enkelte klasse og den samlede skoles liv og trivsel. Som kontaktforælder er du en vigtig brik i dette samarbejde, da gode relationer blandt forældrene mindsker konflikter og drillerier.

Klasselæreren sikrer, at der i hver klasse på det første forældremøde vælges kontaktforældre. Kontaktforældre vælges for 1 år ad gangen. Det er skolebestyrelsens mål, at alle klasser har kontaktforældre – typisk 3-4 stykker pr. år.

Sparringspartnere for klasselæreren

Som kontaktforælder fungerer du som sparringspartnere for klasselæreren og
kontaktforældrene afholder typisk 1 møde årligt med klasselæreren. Her kan I blandt andet
aftale, hvilke emner, der skal på dagsordenen for forældremøderne, eller I kan diskutere
klassens trivsel, normer, regler, forventninger til information mellem skole og hjem, osv.

Sociale arrangementer

Når der skal afholdes sociale arrangementer og aktiviteter for klassens børn og/eller
forældre, er du som kontaktforælder en af drivkræfterne bag arrangementet – men du står
ikke alene med ansvaret. Du forventes at være en igangsætter med gode idéer – og så gælder
det om at få klassens øvrige forældre til at hjælpe med det praktiske.

Bindeled til klassens øvrige forældre

Som kontaktforælder skal du være indforstået med at blive kontaktet af andre forældre.
Arbejdet er ikke tidskrævende, og I lægger selv niveauet i klassen. Det er vigtigt, at klassens
forældre aktivt bruger kræfter på, at lære hinanden at kende. Det gør det lettere at drøfte
udfordringer i klassen.

Bindeled til skolebestyrelsen

Som kontaktforælder bliver du samtidig bindeled mellem forældrene og skolebestyrelsen. Du
får udpeget en kontaktperson i skolebestyrelsen, som du kan kontakte, hvis der er noget, som
du har behov for at tale om. Skolebestyrelsen holder møde med kontaktforældrene 1 gang om
året. Til dette møde bør mindst én af klassens kontaktforældre være til stede. Hvis der er
behov for flere møder, eksempelvis tema-møder, kan det naturligvis aftales.

Baggrund

Hvert år i juni måned skal der ske klassedannelser for 0. klasserne i indskolingen.

Klassedannelser til 0. klasser

• Antallet af klasser der dannes og antallet af elever i disse er afhængig af kommunens tildeling af
  resurser.
• Klassedannelsers formål er at skabe bæredygtige klasser, som kan holde i hele skoleforløbet.
• Klassedannelsen er afhængig af skoledistriktets befolkningssammensætning og skal afspejle
  denne.
• Klassedannelsen tager ligeledes hensyn til årgangens fordeling af drenge og piger.
• Klassedannelsen afspejler også årgangens faglige og sociale spredning.
• Ved klassedannelser inddrages forældrenes ønsker i beslutningen.
• Ved klassedannelser bør elevernes tryghed vægtes højt.

Baggrund

Hvert år i januar- februar måned, skal der tages stilling til, om der skal ske klassesammenlægninger.
Skolerne får tildelt ressourcer i forhold til antallet af elever, og normtallet for en selvbærende klasse
er 20 elever (21 i 0. klasse). Det vil således være en økonomisk og normeringsmæssig belastning
for resten af skolen, hvis det på klassetrin med klasser med få elever besluttes at undlade
sammenlægning.
Kompetencen for sammenlægning ligger på skolen. Skoleledelsen og skolebestyrelsen beslutter i
fællesskab omfanget af sammenlægninger.

Klassesammenlægninger

Klassesammenlægning på et klassetrin overvejes, når den gennemsnitlige klassekvotient er mindre
end den udmeldte normering, og/eller hvor der er stor forskel på elevtallet i de enkelte klasser.
Sammensætning af nye klasser skal ske efter inddragelse af lærerne i de berørte klasser.
Forældre og elever skal informeres så tidligt som muligt, med mulighed for at komme med input til
deres barns placering.
Hver klassesammenlægning vil være særegen og skal derfor have sine specielle betingelser.
Ved sammenlægningen tages der pædagogiske såvel som sociale og personlige hensyn.
Klassesammenlægningen skal, så vidt muligt, være på plads i god tid før fagfordelingen.
Selve sammenlægningen kan gennemføres i det indeværende skoleår således, at de frigivne
ressourcer kan benyttes til at understøtte processen med sammenlægningen

Overordnet budgetudvalg:

På baggrund af den økonomiske ramme vedtaget af kommunen, laver det overordnede
budgetudvalg en ramme for fordeling af midler.

Medlemmer:

• 2 forældrerepræsentanter fra Skolebestyrelsen
• 2 medarbejderrepræsentanter fra Skolebestyrelsen
• 3 ledelsesrepræsentanter

Undervisningsmiddelbudgetudvalg:

Som baggrund for undervisningsmiddelbudgetudvalgets arbejde mødes fagteam/øvrige og
udarbejder ønskelister til de enkelte fag.
Udvalget foretager den endelige prioritering for fagene.

Medlemmer:

• Udvalgene i Indskoling og Overbygning består af sporrådsformænd,
  biblioteksrepræsentanter og ledelse
• På Bækkelund består udvalget af medarbejdere og ledelse.

Godkendelse af budget:

Det samlede budgetforslag for henholdsvis skole og SFO forelægges af det overordnede
budgetudvalg Skolebestyrelsen til behandling og efterfølgende godkendelse.